En gentænkt identitet til et ikonisk rejsebureau

Kunde

Århus Charter

Projekt

Århus Charter havde behov for at revitalisere deres identitet som ikke længere repræsenterede virksomheden optimalt. Projektet indebar udvikling af ny kommunikationsstrategi med en opdatering af den grafiske profil og retningslinjer for fremtidig markedsføring.

Hvad vi gjorde

Vi udviklede ny identitet og nyt logo på basis af det bestående, en designguide og retningslinjer for den løbende kommunikation.

Et ikonisk Aarhus-rejsebureau bragt tilbage til rødderne

Århus Charter er en af de rejsebureauer som de fleste i Østjylland kender – både som gæst og som en selvfølgelig del af gadebilledet i Aarhus C. Efter 35 år og over en million gæster, var der dog behov for en opdatering af strategi og design.

En grundig proces med Århus Charter resulterede i en klar strategi for kommunikationen. Grundtanken handlede om at komme tilbage til de rødder bureauet var blevet skabt på og strategien indeholdt først og fremmest klart definerede værdier, klare beskrivelser af kernepersonas og klare budskaber.

AAC-Logo

Evolution – ikke revolution!

Visuelt blev logotype udsat for en kraftig revitalisering. Det så dagens lys i 1988 og er siden knopskudt i flere omgange. Århus Charter erkendte, at det ikke længere repræsenterede deres forretning optimalt, specielt havde dannebrogsflaget i logoet fået politiske associationer som ikke var tiltænkt, da det blev tilføjet. Samtidig er det oprindelige logotype ikke designet til at fungere på sociale medier, simpelthen fordi Århus Charter så dagens lys længe før verden gik af lave!

En helt særlig disciplin indenfor grafisk design handler om, at evolutionere et bestående design i stedet for at revolutionere det. Her har FXA helt særlige kompetencer og vi udviklede et nyt udtryk baseret på de mest karakteristiske dele af det bestående design (som ses på fotoet herover). En vigtig del af karakteren i det gamle logotype lå begravet i det faktum, at man siden 1988 havde brugt Å i stedet for Aa. Samtidig var logotype særdeles iøjefaldende med det skrå Å. Det byggede vi videre på og kom frem til en form som er mere moderne, imødekommende og mindst lige så karakteristisk som det oprindelige logotype.

AAC-Web

 

"Vi er meget stolte af resultatet med at forny vores kommunikation og grafiske identitet. FXA har hjulpet med at styre os igennem processen og de fangede hurtigt hvordan vi kunne give vores identitet fornyet vitalitet."

 

Jesper G. Jensen, Salgschef Århus Charter
Skal I også have hjælp til at gentænke jeres identitet og kommunikation? Book et møde og hør mere om hvordan vi kan hjælpe jer.

Book et møde i dag