Valdemar Birn - flydende stål i store baljer
Tæt på heden i et jernstøberi
Fortælle om støberiet i firmaet profilbrochure og skyde nogen fede billeder af stedet, og skabe infografik baseret på nøgletal og kendsgerninger
1400 graders succes
Vald. Birn A/S er et jernstøberi. Sådan et rigtigt et, hvor der er sort og støjende og varmt, og hvor store mænd hælder 1400 grader varmt stål op i baljer og støber gearkasser og svinghjul til lastbiler; sådan et sted, hvor det fyger med gnister, og hvor de smelter skrotstål om i gigantiske induktionsovne, inden de forædler det smeltede jern til nye produkter.
Hvor de støber ved bogstaveligt talt at hælde flydende stål ned i forme af sand. Og hvor de bagefaater fræser og drejer og pudser og maler, til produkterne er klar til at blive sendt over til Volvo eller ned til en bilfabrik et sted i Europa.
Et fedt sted, kort sagt.
Ny profilbrochure
Alene mængden af fakta om stedet er aldeles forbløffende. Næsten 100% af stålet er omsmeltet skrot – men slutproduktet er fuldkommen rent og med lige præcis de egenskaber, det skal have.
Så der var nok af gode og spændende historier at fortælle i firmaets profilbrochure. Og det gjorde vi så! Og vi pakkede det rigtigt fint ind i lækkert design, der understøtter virksomhedens dna.
Fede billeder
Vi fik opgaven med at skrive, layoute og producere BIRN’s nye firmaprofilbrochure. Billedsiden alene er et kapitel for sig – det vrimler med fantastiske motiver i sådan et jernstøberi.
Infographics
Men ikke mindst tog vi alle de fantastiske fakta, der er om BIRN, og skruede en infografik sammen, som kort og fyndigt præsenterer de forbløffende tal og kendsgerninger.
Ring til os, hvis din næste firmaprofilbrochure skal være lige så spektakulær.