Til alle jer der ikke kan se jer selv i egen kommunikation
Kommunikation er mange ting. Samtidigt.
Er man som virksomhed kommet til den erkendelse, at der skal nye boller på kommunikations-suppen, så er der mange - som i rigtig mange - æggehoveder derude, der gerne vil oplyse dig og din bestyrelse om, hvordan det hele skal laves om fra grunden.
Det er ikke vores tilgang.
Den vigtigste brik i al god kommunikation
Vores oplevelse er, at mange virksomheder har en klar forståelse for deres eksistensberettigelse, men ikke evner at formidle det. Dermed bliver deres kommunikation ikke en klar genspejling af deres egentlige værdier og markedstilbud. Vi vil hverken ændre jeres virksomheds grundlæggende DNA eller skrive lange afhandlinger om vigtigheden af en klar mission og vision samt skarpe værdier. Vi vil blot hjælpe jer med, at få kommunikationen til at afspejle den virksomhed, som I i virkeligheden er. Og hvordan gør man så det?
Tilhører man det store felt af SMV’er (små og mellemstore virksomheder), der ikke er til for at redde verden, men som til gengæld har et produkt eller en ydelse, der kan gøre tilværelsen for andre virksomheder nemmere og mere rentabel, så er hardcore marketingdiscipliner sikkert en anelse perifere. De fleste i jeres virksomhed er optagede af at være fagligt dygtige og levere kunderne den service og kærlighed, de har brug for. De er mindre optagede af at tænke over mission-statements, og hvorfor man overhovedet er i markedet. Det store WHY, som kommunikationsfolk ellers elsker. Faktisk er vores erfaring med SMV-segmentet, at der er stor interesse for at fremstå på en bestemt måde, men der er ikke båndbredde til at begynde helt fra bunden med at gentænke selve fundamentet for kommunikationen - nemlig mission, vision og værdier.
Lad kernefortællingen komme jer til undsætning
En god kernefortælling taler både til kollegaer og kunder. Den bygger på det, der gør virksomheden til noget særligt - nemlig markedstilbuddet, og hvordan man gør en konkret forskel. Og så bygger den på den kultur, der giver både medarbejdere og kunder værdi. En kernefortælling samler i korte sætninger det, som alle internt skal være enige og fælles om, og det som kunderne skal forstå som de vigtigste forretningsfordele.
Kernefortællingen er vigtig, fordi den formidler, hvordan man gerne vil opfattes. Den er desuden fundamentet for al anden kommunikation, og skal derfor være præcis og fyldestgørende. Et godt brand promise er det ultimative opkog af kernefortællingen og ligegyldigt om man kommunikerer til kunder, kollegaer eller resten af verden i ord, video, billeder eller andet, så skal det være en udpakning af kernefortællingen.
Hvordan arbejder vi med din kernefortælling?
Hos FXA bestræber vi os på, at det ikke skal være mere komplekst end højst nødvendigt. Men det er ikke en lille sag at skrive en god kernefortælling. Vi vil bruge tid på desk research for at forstå markeder, forretningskoncepter og ikke mindst de personaer, som vi efterfølgende skal kommunikere til.
Kernefortællingen er en disciplin, som alle organisationer selv kan arbejde med, men det ligger ligesom i kortene, at de virksomheder vi har mest fokus på, ikke har tid og ressourcer til det. De er nemlig mest optagede af at gøre en forskel for deres kunder og medarbejdere i det daglige.
Vi har defineret og formidlet nok kernefortællinger til at kalde os garvede. Så hænger jeres kernefortælling også lidt med næbet, og føler I ikke rigtig, at jeres øvrige kommunikation indfanger, hvem I er, så giv og et kald eller send en mail!