Marketingmedarbejder eller marketingbureau?

Hvordan får man succes med at have marketingkompetencer in-house – og hvornår er det en fordel at købe ekstern assistance? Det spørgsmål sætter vi ord på i denne blog, som ikke er en videnskabelig afhandling om emnet, men nogle helt konkrete erfaringer vi har oplevet hos vores kunder gennem tiden.

 

Først og fremmest er det vigtigt at have styr på, hvilket problem man ønsker at løse. Driver man en stor onlineshop, er der nogle helt andre udfordringer med marketing, end hvis man er en industrivirksomhed, der sælger kundespecifikke løsninger og services. Vores erfaring er mest næret af viden om sidstnævnte.

En marketingblæksprutte med styr på SoMe, SEO, website, events og alt derimellem

Mellemstore industrivirksomheder har typisk én eller to marketingmedarbejdere, og i mange tilfælde ingen. Marketing er ofte en overset nødvendighed. Ønsker man at være synlig og fremstå professionel på website og sociale medier, kræver det, at nogen i organisationen påtager sig denne opgave. Desværre betyder det ofte, at marketing er nice-to-have, men ikke får den kærlighed, det fortjener.

Men hvornår giver det mening at ansætte folk i marketing, og hvilke opgaver er det præcist, man vil have løst?

Mange virksomheder ansætter en enkelt medarbejder for at komme i gang med at forbedre websitet, skabe trafik via blogs og videoer samt øge synligheden på sociale medier. Når denne medarbejder først er i organisationen, følger der også arbejde med udstillinger, kundecases, events og alt det, som tidligere måske ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed. Det lyder tiltalende at skifte gear og professionalisere sig. Men man overser muligvis, at de mange listede opgaver kræver mindst fire forskellige specialister for at blive løst professionelt. Det kan være en udfordrende - hvis ikke en helt umulig - opgave for en enkelt marketingmedarbejder. Det betyder ikke, at det er en dårlig idé at ansætte marketingspecialister - tværtimod. Det betyder blot, at man bør overveje nøje, hvilke opgaver man ønsker løst.

 

 

Specialist eller generalist

Der er to måder at betragte en ny medarbejder på. Enten søger man en person, der kan koordinere marketingaktiviteterne mellem virksomheden og et eksternt marketingbureau, eller også ønsker man en medarbejder med kompetencer til at udvikle marketing, såsom at skrive tekst til web og sociale medier. Selvom der måske findes enkeltpersoner med alle de nødvendige kompetencer til at varetage alle marketingopgaver, er de ekstremt vanskelige at finde i praksis.

Vores erfaring viser, at virksomheder, der trækker kompetencer internt, ikke altid hæver kvalitetsniveauet, men i stedet accepterer et lavere niveau end det, man normalt forventer af et eksternt bureau. Det er naturligt at føle stolthed over noget, man selv har udviklet og ført ud i livet. Det kan dog ofte føre til kompromisser med kvalitet og deadlines, da det er lettere at forstå baggrunden for resultaterne.

Vores anbefaling er altid at have marketingkompetencer internt i virksomheden. Man skal dog passe på ikke at overbebyrde den nye medarbejder med så mange opgaver, at medarbejderen i praksis ikke kan få succes med størstedelen. De marketingmedarbejdere, der opnår størst succes, er dem, der bruger deres kompetencer til at koordinere internt arbejde og samtidig effektivt samarbejder med de eksterne bureauer, der bedst kan indfri marketingmålene. På denne måde kan den interne viden blive formidlet til eksterne bureauer, som kan omsætte den til effektiv kommunikation.

Hvad kan du egentligt få for 400k?

En anden faktor, der bør overvejes, er økonomien. En kvalificeret marketingmedarbejder har typisk en årlig løn på omkring 400k, samt omkostninger til etablering af en arbejdsplads og pensionsordning. Hvis vores analyse holder stik, vil en ny medarbejder bruge en betydelig del af sin tid på intern koordinering og kun være i stand til at producere en mindre mængde arbejde selv. Derfor er det ofte forbundet med eksterne omkostninger at have en in-house marketingmedarbejder. Hvis der er behov for at løse mange opgaver, kan pengene dog være godt givet ud, da det kræver en person med overblik at uddelegere opgaver til de rette underleverandører. Ønsker man derimod, at størstedelen af opgaverne skal løses af den nye medarbejder, bør man overveje, hvor meget marketingindsats man reelt kan forvente for 400k årligt. Det er meget.

Marketing er så godt som altid en god investering, men det er værd at overveje, hvordan ressourcerne bruges bedst.

Vil du vide mere om fordelene ved et samarbejde med et marketingbureau? Vi er altid klar til en snak.