Bogen om Knarren

International Knarr Championship (IKC)

Kunde

International Knarr Championship (IKC)

Projekt

Vi har layoutet en smuk bog om en smuk båd.

Hvad vi gjorde
  • Design,
  • Branding
  • Awareness 

Klassisk bådtype og sofistikeret grafisk design

 

KNARR-02

 

Hvis du er interesseret i klassiske bådtyper, kommer her bogen for dig. Hvis du ikke er interesseret i klassiske bådtyper, men er interesseret i grafisk imponerende coffee-table bøger, kommer her bogen for dig.

 

Vi har layoutet en smuk bog om en smuk båd

Knarren er en norsk bådtype, der blev designet i fyrrerne som en elegant, letsejlet og billig båd til folket. I dag er den en sejlbåd for absolutte liebhavere, der elsker den for de smukke linjer, enkle håndtering og fremragende sejlegenskaber.

Hvert år mødes Knarr-sejlere fra Norge, Danmark og USA til et ugelangt stævne, hvor den nye verdensmester i Knarr skal findes – en begivenhed, der er ganske våd både på land og til vands. 

 

KNARR-01

 

I 2018 holdtes IKC (International Knarr Championship) i Skovshoved, og der var ovenikøbet tale om et jubilæum. Det er nemlig 50 år siden, det første IKC blev afholdt.

Det skal selvfølgelig markeres, og derfor har Knarr-folket skrevet en bog, som vi har fået æren af at layoute.

Over 300 smukke sider med tekst og billeder kan man her nærstudere Knarren som bådtype og som liebhaverfænomen, krydret med anekdoter om de farverige skikkelser, der har bemandet bådene gennem årene.

FXA har stået for oversættelsen af manuskriptet til engelsk, og vi har leveret fotos og layoutet bogen.

Bogen er et eksklusivt bibliofilt samlerobjekt, på samme måde som Knarr-båden er et eksklusivt hydrofilt samlerobjekt. Den vil pryde ethvert stuebord, forudsat at stuebordet er tilstrækkelig solidt bygget.

 

 

Skal vi give din næste publikation en gang fransk olie og lækkerhed? Så:

 

Book et møde i dag