Mennesker før maskiner

Kunde Gromas
Projekt

Gromas er eksperter i metalforarbejdning til korrosive miljøer med erfaring indenfor markederne; Food, Pharma, Offshore og Defence. Deres kundebase var baseret på netværk og godt omdømme. Men de ønskede i højere grad at fremstå relevante og professionelle online. Projektet indebar derfor udvikling af budskaber og optimering af Gromas' visuelle fremtoning.

Hvad vi gjorde

Vi udviklede en komplet kommunikationsstrategi, ny identitet og en designguide baseret på et opdateret logo, et nyt website, en profilvideo og retningslinjer for den løbende kommunikation.

Dialog er vigtigere end maskinlister

Gromas udvikler og producerer metalkomponenter til Food-, Pharma-, Offshore- og Defence industrien. Som specialister i korrosive miljøer med stor teknisk indsigt er indgangen til kundens projekter altid at formidle det gode samarbejde og få kundens behov og Gromas’ kompetencer til at gå op i en højere enhed.

Da Gromas og FXA påbegyndte arbejdet med at udvikle en strategi for kommunikationen stod det hurtigt klart, at den menneskelige vinkel med faglige kompetencer, sparring og rådgivning er vigtig for Gromas. Det er ud fra tanken om, at dialog er vigtigere end maskinlister - og at selv den mest specialiserede CNC-maskine ikke kan løse meget uden mennesker.

GROMAS design_komprimerety


Gromas ønskede at skabe en stærk visuel identitet med udgangspunkt i deres værdigrundlag og tilgang til markedet. En identitet der kunne bidrage til at formidle historien om deres mange kompetencer og dermed møde nye kundeemner online. Vi identificerede hvem, kommunikationen skulle ramme, samt hvilke budskaber netop disse mennesker ville være interesseret i.

FXA anbefalede HubSpot som CMS platform fordi her er mulighed for at integrere salgs- og marketingaktiviteter meget effektivt og integrere sociale medier i den løbende kommunikation og sikre valide brugerdata. Gromas ønskede at outsource hele kommunikationindsatsen til FXA - og det er vi selvfølgelig glade for. Fordelen for Gromas er, at de nu har fået et dedikeret marketingbureau, som aktivt foreslår nye tiltag og sikrer, at der kontinuerligt bliver kommunikeret værdifuldt indhold på deres platforme.

Det kræver mennesker at få maskiner til at præstere

Omdrejningspunktet i kommunikationen er tesen om, at det kræver mennesker at få maskiner til at præstere. Det handler om at synliggøre vigtigheden af det løbende samarbejde med kunden, som Gromas har haft stor succes med i mere end 40 år. Det nye for Gromas er, at de i fremtiden kommer til at fortælle meget mere om deres kompetencer og samarbejder på sociale medier. Derfor tager en stor del af strategien udgangspunkt i at få opmærksomhed på SoMe og trække trafik til websitet.

 

”Det er ikke hver dag, vi skifter hjemmeside. Samarbejdet med FXA har været positivt, fordi de har gjort sig umage med at beskrive processen og iøvrigt vist ægte interesse for vores forretning”.

 

Søren Agerbæk, CEO.

 

 

 

 

Skal I også have hjælp til at gentænke jeres identitet og kommunikation? Book et møde og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe jer.

Book et møde i dag