DynamicWeb udvikler
til bureau i hjertet af Aarhus
Sæt fart i din karriere på et digitalt bureau, hvor du får frihed til at tage ansvar.
Vi har både plads til dig der har masser af erfaring og søger mere ansvar på seniorniveau, samt dig der lige har startet din karriere og gerne vil løfte dit personlige og faglige niveau endnu højere.
Brænder du for webudvikling, og har du lyst til sammen med dine kollegaer at arbejde sammen med store og attraktive kunder i komplekse løsninger?
FXA er en del af et bureaufællesskab med +30 passionerede og nørdede kollegaer indenfor webudvikling, digital marketing, konceptudvikling og digital skiltning.
Vi oplever en stigende tilgang af kunder i Dynamicweb og søger derfor en profil til at styrke vores .net-team.
Du er vigtig for os.
Derfor vil vi sørge for, at du forbliver knivskarp og har det godt.
- Du indgår i et 10 mand stort udviklingsteam, hvor faglig sparring er en del af hverdagen.
- Du får en personlig udviklingsplan og kommer til at lære, men også lære fra dig til dine kollegaer.
- Du får indflydelse på hvilke værktøjer, teknologier og programmeringssprog der benyttes, og du ser samtidig værdien i, at alle arbejder ensartet.
- Du deltager i personaleforeningens aktiviteter og arrangementer sammen med dine +30 kollegaer.
Derudover tilbyder vi en pensionsordning, som du selv kan sammensætte, samt en sundhedsforsikring og en attraktiv madordning.
Vi kræver, at du har erfaring med webudvikling i Dynamicweb eller et andet .Net-baseret CMS. Om erfaringen er fra et bureau, inhouse eller egne projekter, det er mindre vigtigt, bare du har et portfolio at vise frem.
Vores kontor ligger midt i Aarhus på 6. etage med udsigt til Aarhus Rådhus og havnen. Et kontor med plads og godt humør, hvor to dage aldrig er ens. Vi har også kontorer i Ringkøbing, Holstebro og Bukarest, ligesom det er muligt at have flere faste hjemmearbejdsdage. Lad os høre, hvorfra du foretrækker at arbejde. Så finder vi den helt rigtige kombination til dig.
Vi vil hellere have, at du bruger din tid på at dygtiggøre dig end på at skrive ansøgninger.
Derfor: Spar ansøgningen og finpudsningen af dit CV og send i stedet et link til noget, du har lavet. Vi sætter nemlig faglige kompetencer over uddannelse og erhvervserfaring.
Har du spørgsmål?
Så ring til Anders på 2547 7470 eller til en af vores seniorudviklere.