DM i Kabelstrip 2022

”Vi starter på båt!”

Endnu engang er DM i Kabelstrip løbet af stablen! Arrangementet er Waskönig+Walter og Lemvigh-Müllers fælles satsning på at skabe interesse for kabler hos håndværkene, som ellers er et lavinteresseprodukt for dem. Det blev afholdt efter parolen: Alt skal være som sidst, og det sikrede igen i år stor opmærksomhed ude i butikkerne og på de sociale medier.

Den korte version af DM i Kabelstrip er, at 3-4 håndværkere bliver indfanget til at dyste om at afstrippe 10 stykker kabler på minimum 1 meter. Det lyder dog lettere end det er. Vores faste hostmaster er Claus Elming, som styrer løjerne efter alle kunstens regler. Vinderen af hvert heat får et diplom med sin tid og en gave. Dagens bedste tid bliver beæret med det eftertragtede trofæ Den Gyldne Kabelstripper.

Som en særlig lækker detalje lancerede vi i år TOTAL KABEL 2022, som er et overflødighedshorn med alle de største musikalske hits fra Kapelstrip playlisten. Her er klassikere som Popcorn og temaet fra Benny Hill show, total popstøj for det utrænede øre.

 

Og hvilke resultater kommer der ud af anstrengelserne?

I 2022 nåede Waskönig+Walter ud og fik italesat kabler blandt et bredt publikum, og fik samtidigt brandet virksomheden til et par tusinde håndværkere i fem Lemvigh-Müller-butikker fordelt rundt i hele Danmark.

_03A3498

Der blev afviklet 50 heats med 150 deltagere. Men nok så vigtigt, så genererer de 5 events masser af omtale, fotos, videoer og kommentarer på Sociale medier. Sammen med en online displaykampagne i perioden nåede vi et reach på over 500.000. Ligeledes gav Facebook og Instagram i alt over 130.000 visninger af opslagene. Samtidigt havde hjemmesiden waskoenig.dk i perioden en stigning på 673% i besøgende.

Begivenheden gik ikke Se&Hør’s ører forbi. Bladet bragte en kort tekst om Claus Elming og hans konferencieropgave til danmarksmesterskaberne i strip... Kabelstrip.

SE OG HØR

Er det investeringen værd?

Waskönig+Walters strategi er, at have det lange lys på og udvikle events og indhold, der vil få de yngre el-installatører i tale. Ikke fordi de bliver kunder, men fordi de vil præge valget af leverandør, hvis de har et konkret brand i hukommelsen. Waskönig+Walter leder således ikke efter meromsætning, men en platform at kommunikere fra om 5-10 år. Er det pengene værd? Lad os se i 2030!

 

Vi sidder klar ved telefonen: +45 8731 1030 eller:

Book et møde i dag