Chopar

 

 

Kunde

Chopar

Projekt

Chopar ønskede en klar strategi, der kunne tage virksomheden fra, at fremstå som producent af gymnastik- og sportstøj til at fremstå som et klart brand med klare værdier som henvender sig både til elitesportsudøvere og breddeidrætten.

Hvad vi gjorde
  • Kommunikationsstrategi
  • Corporate Visual Identity

Identitet vævet ind i stoffet

Logo og brand-identitet er ømme emner for de fleste virksomheder og der er ikke mange ledere, der har lyst til at diskutere dem: De afføder som regel stærke holdninger, og det kræver mod og kræfter at tage fat, hvor det virkelig gør godt.

Men for virksomheden Chopar var det en nødvendig diskussion at tage for at løfte brandet op mod deres ambitiøse mål. De havde brug for at genoplive deres visuelle udtryk for at få deres budskab gravet op af dyndet og sat i spil. 

Virksomheden, der designer og producerer gymnastik- og sportstøj, har lang erfaring med kvalitetssikring og god service ved at lytte til deres kunder.

 

FXA-CHOPAR-TAG

 

CHOPAR 2021-01

 

Målet med Chopars strategi var at hjælpe dem med at kommunikere deres kerneværdier ud gennem hele brandets berøringsflade med kunderne — nemlig at hjælpe gymnaster på alle niveauer med at nyde gymnastikken mest muligt. Deres design og udtryk skulle derfor tage udgangspunkt i det overordnede tema og tale til dem, der vil noget mere med deres sport: Chopar. Be you.

 

CHOPAR 2021-02

 

Det kræver både faglig erfaring og strategisk overblik at favne en virksomheds kommunikative udtryk. Der er mange facetter og kringelkroge, der skal belyses, før man når frem til en stil og en streg, der rammer den rigtige tone. Derefter kommer det praktiske arbejde i form af et informeret valg af medier samt et grundigt regelsæt, der sikrer et ensartet og tydeligt budskab i et hektisk marked. Den slags, der skærer igennem støjen.

Med hjælp fra FXA’s Peter Ejlerskov, styrkede Chopar deres kommunikation og fik styr på deres budskab, gennem en ny forståelse for deres målgrupper. 

 

“For de fleste virksomheder er logo og identitet følsomme at ændre på, men vi havde behov for at revitalisere vores udtryk og fremstå klarere i kommunikationen. Selvom opgaven var klar, betød Peter Ejlerskovs store faglige erfaring og strategiske overblik, at vi kom ud i mange kroge af vores kommunikation inden resultatet lå klart. Vi står i dag langt stærkere i vores kommunikation og har et fornyet overblik over budskaber, målgrupper og medievalg”

Tony Halkjær, Direktør Chopar

 

Med sund vækst de seneste år, er Chopar blevet Skandinaviens førende producent indenfor gymnastik- og sportstøj i høj kvalitet. De sælger til gymnastikhold, klubber og skoler såvel som til enkeltpersoner — både hr. og fru Danmark og elitesportsudøvere.

Skal vi hjælpe dit brand med at blive set?

 

Book et møde i dag