Den perfekte kampagne. Det rigtige budget. Ingen resultater.
Du har udviklet den perfekte kampagne. Den er gennemtænkt, visuelt fed og rammer lige der, hvor det føles ekstra rart. Men hvordan sørger du for, at det er de helt rigtige mennesker, der kommer til at se din kampagne? Hvordan undgår du at bruge dit kampagnebudget på mennesker, som slet ikke er interesseret i dit indhold?
Svaret er targeting.
Targeting kommer fra ordet ”target”, altså et mål – ofte på en skydeskive. Det giver et godt visuelt billede af, hvad vi laver, når vi arbejder med targeting. Vi indretter din annoncering til at ramme de helt rigtige ”targets”. Denne proces er det vigtigste step, når du følger din kampagne til dørs. Hvis din targeting er upræcis eller forkert, er alt dit hårde arbejde spildt.
Personas
Den bedste måde du kan ramme de helt rigtige mennesker, er ved at være helt skarp på dine personas. Hvilke typer mennesker er det, der er interesseret i dit indhold? Hvem laver købsbeslutningerne for dit produkt eller din service? Hvis du arbejder med B2B, ved du nok hvad deres jobtitel er, hvilke ansvarsområder de har og hvad deres faglige interesseområder er. Men ved du hvad de laver i deres fritid? Kører de deres børn til fodbold om eftermiddagen? Er de flyttet for nyligt? Holder de ferie på Mallorca? 
Der skal bruges tid på at præcisere din go-to kunde. Det gør du ved at kigge på de mønstre, som dine nuværende kunder har. Gå all in på stereotyper, og mal et billede af hvem din kunde er, når de har fri fra arbejde. Sæt ansigter på, giv dem et navn. Det er nemmere at gennemskue om Jesper, en ægte silverfox, som lige er blevet bedstefar og bruger sine vintre på Mallorca, kommer til at respondere på dit indhold - end om en anonym og ansigtsløs kunde gør.
Når du har præciseret, hvem de er, hvad de bruger deres fritid på og/eller om de har taget nylige livsændrende beslutninger, kan du lave meget præcis targeting. Når du har lagt det hårde arbejde i at finde dine personas, kan selv de annoncer, som blev smidt sammen fredag eftermiddag, eller som har et lidt lavere annonceringsbudget, række meget længere end de smarte annoncer med dårlig targeting.
B2B og B2C targeting
Selvom der er stor forskel på om din forretning bygger på B2B eller B2C, er der ikke nødvendigvis stor forskel på, hvordan du skal ramme dine kunder. Vi går alle hjem fra arbejde og har en familie, hobbyer og interesser. Når du laver annoncering igennem Facebook og Instagram, annoncerer du på sociale-medie-platforme, som vi primært bruger i vores fritid. Disse platforme har meget mere data og info om deres brugeres mønstre og interesser, end de har info omkring jobtitel, beslutningskraft, etc.
Derfor er B2C og B2B targeting på sociale medier meget ens. Det handler om, at forstå hvem din kunde er i sin fritid, da det er der, du rammer dem med dine annoncer.
Google annoncering
Ligesom på Facebook og Instagram (og alle de andre annonceringskanaler), er Google-annoncering også fokuseret på, hvad dit publikum laver i sin fritid – og med god grund! Til forskel fra Facebook og Instagram, som kun samler information om dine kunders mønstre på sine egne platforme, følger Google dem næsten alle steder de bevæger sig hen online. Om de googler en opskrift, søger efter afbudsferier eller læser blogs om targeting, samler Google data om, hvad der interesserer dem, hvor lang tid de bruger på forskellige emner og hvilke websites de oftest besøger. Derfor kan du især med Google annoncering tegne et meget specifikt billede af dine kunder og deres interesser. Med re-targeting, kan du også ramme kunder, som tidligere har besøgt dit website eller set dit indhold – så hvis du ser en annonce for FXA inden længe, så siger vi tak til Google og alt den data, de har samlet om dig.
Interesser, personas, re-targeting, stereotyper, mønstre og demografi. Det er dét, vi kalder gennemarbejdet targeting!
Hvis du ikke har et marketing-targeting geni i din fold, så giv os et kald!
