Nu har Poul Ejner fødselsdag igen igen

Består din virksomheds posts på sociale medier af kollegafødselsdage og delte nyhedsartikler, men ingen kommunikation med teknisk indhold af værdi for dine kunder?

Så gør du nok som 9/10 andre industrivirksomheder. Det er en gennemgående tendens, at industrivirksomheder undervurderer deres potentiale på sociale medier, og derved går glip af en seriøs dialog med bestående kunder og nye kundeleads.

Sociale medier har taget verden med storm de sidste ti år. Der kommer hele tiden nye platforme til - den ene mere kompliceret end den anden. Kommunikationen kan virke uoverskuelig, fordi ”kan det virkelig passe at vi som seriøs industrivirksomhed, skal stå og lave danse på TikTok?”. Svaret er nej. I kan som virksomhed sagtens kommunikere både på en effektiv og let måde, uden at skulle gå på kompromis med jeres identitet eller selvrespekt. Men inden vi tager dig igennem hvordan, er det vigtigt at forstå, hvor vigtig sociale medier kan blive i din kommunikation.

Er sociale medier virkelig vigtige for en industri-virksomhed?

Sociale medier er vigtige for alle, som vil kommunikere til deres kunder i 2022 – og det kommer ikke til at fylde mindre fremover. Sociale medier er et direkte talerør mellem virksomhed og kunde. Det er en mulighed for at ”sætte ansigt” på jer, og for at give kunden en fornemmelse af, at de får indhold målrettet netop dem. Vi har alle set uendeligt mange brochurer og marketingmateriale, men på sociale medier føles det som om, at virksomheder endelig taler direkte til os. Her får virksomheder budskaber igennem til deres målgruppe på en hurtig, effektiv og ikke mindst underholdende måde.

 

Hvem er egentlig at finde på sociale medier?

Alle. Statistikkerne for 2022 siger, at 90% af den danske befolkning har en profil på sociale medier. Det er altså både din 13-årige niece og din 85-årige mor, som bevæger sig rundt på de nymoderne medier – og derfor også dine kunder. Til trods for at dine kunder bruger deres tid på sociale medier i deres fritid, er "algoritmerne" bag utroligt kloge på, hvilken branche brugerne er i, og hvad de interesserer sig for. Man kan derfor lave meget præcis targeting og ramme sine kunder med faginteressant indhold, trods at de rammes, når de sidder på sofaen en lørdag aften.

Targeting er en videnskab helt for sig selv. Du kan læse vores blog om det lige her, hvis du vil have den helt dyre forklaring. Kort og godt handler targeting om at kende sine kunder rigtig godt. Ikke kun hvilke stillinger de sidder i, hvilke industrisøgeord de bruger eller hvilket firma de arbejder hos – det handler om at forstå, hvem de er i deres fritid. Hvor handler de? Hvad laver de i weekenden? Hvor ofte tager de på ferie? Skal de snart have en ny grill? Går de og overvejer om deres badeværelse snart skal renoveres? Det handler om at forstå vaner og mønstre, dykke helt ned i stereotyper og udvikle personaer for sine kunder. Når man har gennemskuet dette, kan man meget præcist ramme kunden på tværs af alle sociale medier. Man kan vælge hvornår og hvordan, de skal blive eksponeret for din annoncering – og det er guld værd for dig. De fleste mennesker slukker aldrig helt for deres arbejde. Det ligger altid og summer i baghovedet. Det er derfor en helt oplagt mulighed, at ramme kunderne imens de har tid og plads til at blive inspireret og få ny viden. Altså i deres fritid. Et spændende SoMe-opslag i weekenden kan hurtigt blive til en Google-søgning mandag morgen, og et vigtigt lead inden ugen er omme. Man skal ikke undervurdere sammenhængen mellem sociale medier og potentielle salg.

 

Men hvis ikke med fødselsdagsopslag hvordan skal du så fange dine kunders interesse?

Hos FXA er vi eksperter i at tage tung industrividen, som normalt er målrettet ingeniører eller indkøbere, og lave til letfordøjeligt og inspirerende indhold til sociale medier. Vi får kommunikeret de tekniske beskeder uden at miste publikummet i for høje lixtal.

Det er vigtigt at huske på, at dine kunder (og kommende kunder) er på sociale medier i deres fritid – de har deres interesseområder, men de har altså fri. De er ikke interesseret i tunge tekster, som minder dem for meget om deres sure chef eller deres ukomfortable kontorstol.

Magien opstår, når man kan fange kundens faglige interesse med underholdende indhold.

Vi udvikler indhold for vores kunder med tre ting i tankerne: virksomhedens identitet, kundernes interesse og en underholdende tilgang, som vi ved virker på sociale medier. En kunde kan fx have en teknisk blog eller landingpage, som skal markedsføres på sociale medier. Her tager vi de vigtigste interessepunkter i historien, og får udviklet en kort fortælling, som både passer til formatet, men ikke går på kompromis med virksomhedens identit og umiddelbare ønske om seriøsitet.

 

For vores kunde Multicut, skrev vi fx først en indholdstung blog om Greentech og hvordan industrien kræver specialudviklede komponenter – indhold som man måske umiddelbart tænker hører hjemme på sociale medier. Vi tog bloggens indhold, gav det et twist og endte med dette opslag, som var let og underholdende på Facebook og LinkedIn, og som derefter ledte potentielle kunder og andre interesserede ind på bloggen.

Screenshot 2022-12-05 at 13.12.55

Postet fik 294 likes, 7 delinger og 124 leads ind på hjemmesiden.

Og så er der alt det der med analyse og optimering.

Når din virksomhed har fået styr på, præcis hvordan man kommunikerer det tunge indhold, så er der en portion analyse og optimering, som er lige så vigtigt for din fremtidige succes på medierne. Du kan hurtigt få et overblik over, hvor mange likes dine posts har fået, eller om de er blevet delt videre i dit netværk – men kan du gennemskue hvorfor nogle posts virker og andre ikke gør? De værktøjer der i dag bliver tilbudt, giver utroligt præcise analyser af, hvem dit publikum er, og hvilket slags indhold de reagerer på. Ved at følge disse analyser, kan man producere indhold som publikummet kommer til at synes om, og derved hjælper algoritmen dig på vej og spreder dit budskab yderligere.

Indhold, targeting, algoritmer, analyser, optimering…. Det er lidt tungt og lidt noget marketingnørderi – og det behøver du faktisk slet ikke bruge din tid på at forstå.

Hos FXA tilbyder vi en service, der er skræddersyet til industrivirksomheder, der både ved, at sociale medier er vigtige, men som hverken har tid eller forståelse til at udfylde potenitalet. Hver måned tager vi dit vigtigste indhold og kommunikerer det ud i letforståelige posts. Samtidig rådgiver vi, udvikler og styrer vi annoncering, analyserer og optimerer løbende, og så ved vi allerede nu, hvilke posts der skal ud tirsdag d. 28. Marts 2023.

 

Vi sparer dig en hel marketingafdeling. Sådan cirka ti-hvert-i-fald.

Giv os et kald i dag og lad os snakke om dine behov på social media.

Book et møde i dag