Hvordan engagerer du dine kunder, så de giver sig tid til at forstå dit budskab?

Er dit budskab kompliceret, så fortæl det i mindre bidder.

Denne blog handler om, hvilke konkrete erfaringer vi som content marketing bureau har gjort os med at kommunikere komplicerede budskaber online med explainervideoer. Vores kunder er typisk i den tekniske del af erhvervslivet og vi møder ofte den misforståelse, at deres hovedbudskaber er for besværlige at få ud over rampen.

”Vores kunder gider ikke at se noget overfladisk reklamesnak, men er kun interesserede i hardcore teknisk information”.

Det er i hvert fald rigtigt, at ingen gider overfladisk reklamesnak… Men for at finde en virksomhed interessant, skal man dog først forstå, hvad der skiller den ud fra andre. Her må man bare konstatere, at ingeniører og andre med teknisk indsigt også bare er mennesker; De falder ligesom alle andre for information, der er pakket lækkert ind, og som på en simplificeret måde fortæller en virksomheds forretningsområder eller ydelser.

Vores erfaring med den del af erhvervslivet som traditionelt har mødt deres kunder på messer og igennem canvas salg er, at de ikke altid har gjort sig 100% klart, hvad deres hovedbudskab faktisk er. Har man god tid, fortæller man det hele. Har man ikke god tid, så får man ikke budskabet ud. Det er en længere proces at få klarlagt sine budskaber. Det handler denne blog ikke om. Her nøjes vi med at forudsætte, at budskabet er klart defineret.

Og det er her explainervideoer kommer ind i billedet.

Som begrebet tydeligt insinuerer, så er det en video, der forklarer et bestemt budskab. FXA bruger typisk denne form for video til at forklare forretningsprocesser, konkrete produkter eller bestemte koncepter som et videokamera ikke helt kan indfange. Skønheden med denne type af indhold er desuden, at det kan bruges i sin helhed på web og klippes i mindre stykker og bruges på sociale medier. Og ønsker man at udvide sin fortælling, er det nemt at bygge videre på den bestående explainer.

Hvordan man gør noget kompliceret enkelt

De fleste produktionsvirksomheder har komplekse budskaber. Præsenteres den fulde kompleksitet, vil målgruppen hurtigt bliver forvirret og miste interessen. Modsat vil forenkling risikere at blive til simplificering. Opgaven er at få fortalt, at virksomheden arbejder på et komplekst problem og samtidigt sikre fornemmelsen af, at virksomheden har styr på det.

FXA COMPLEX EXPLAINER


En kort introduktion til at forenkle jeres budskab i en explainervideo
1. Først og fremmest skal I gøre det klart, hvorfor I taler om emnet, og hvorfor seeren skal interessere sig for det
2. Hernæst kan budskabet præsenteres fra helikopterperspektiv: Hvad er jeres hovedpointe?
3. I vil nu kunne agere ekspert, fordi seeren allerede forstår hvem I er og hvorfor I er de rette til at udtale jer om emnet. Og derfor kan I nu gå i detaljer og vise jeres dybdegående analyse eller relevante statistik på emnet.

Hvor skiller explainervideoer sig så ud fra andre typer af medier?

Primært ved at man er i stand til at simplificere sit budskab i tekst og grafik, så det står klart og tydeligt, hvad man vil sige. Og så er det vigtigt, at man udvikler et lille univers som beskueren synes er interessant at blive hængende i – længe nok til at forstå budskabet.

Og vha´ koster´n?

Her kommer den evige vandring omkring den varme grød, nemlig prisen. Den bestemmes naturligvis af hvilken type indhold, der skal produceres og hvor lang videoen skal være. Men som tommelfingerregel vil en explainer koste 33% af en traditionel videoproduktion. Altså være betragteligt billigere. Det skyldes primært, at indholdet genereres som animeret grafik, måske med speak oveni, og derfor vil der ikke være yderligere produktionsomkostninger til f.eks. fotografer og klippere.

Kort opsummering:
1. Explainervideoer er god til at forklare komplekse budskaber eller processer
2. Explainervideoer kan klippes i mindre dele og bruges som teasere på sociale medier
3. Explainervideoer er en billigere løsning end traditionel video

Her er et par eksempler på explainervideoer fra vores hånd, som på en enkel måde beskriver konkrete og komplekse budskaber:

 

Flux - Elektriske komponenter til kommercielle fly, satellitter og løfteraketter med højeste ESA-certificering.

 

Flux - Skræddersyede løsninger til vedvarende energi som vind og sol.

Flux - eMobility og EV-ladesystemer.

 

Flux - Produktion af magnetiske komponenter til robotteknologi, drivsystemer og store lydsystemer.

 

Multicut - Når skalérbare produktioner er afgørende.

 

Waskönig-Walter - Stabil levering. (Kombineret animation og video).

Vil du vide mere om, hvordan explainer video kan styrke din fortælling? Det ved vi noget om – og vi elsker at dele ud af vores viden.

 

 

Vi sidder klar ved telefonen: +45 8731 1030 eller:

Book et møde i dag