Content marketing
Industriens virksomheder skal i gang med content marketing.
Jo før des bedre.
Hvorfor er content marketing vigtig for industrien?
De fleste virksomheder i den såkaldt ’tunge industri’ har i de senere år haft mere end almindeligt travlt. Travlt med at producere. Travlt med at skaffe nye medarbejdere. Og travlt med at sikre råmaterialer og elektroniske dimser.
Tanken om at eftersøge nye kunder i en tid, hvor det er svært at servicere dem, der allerede er i folden, virker fjern. Det har naturligt nok haft indflydelse på marketingbudgettet.
Men denne blog giver 3 gode argumenter for, at din ledelse alligevel skal bruge flere penge på marketing i denne tid - 3 overvejelser som kan få dem til at se nødvendigheden i at opruste på content marketing.
Hvad er content marketing?
Content marketing handler om at producere skræddersyet indhold til den enkelte kunde, så den rigtige historie fortælles, når kunden eftersøger viden online. Det gør din virksomhed relevant og fremstår som en kapacitet på netop det område, kunden er interesseret i. Mere om det her: https://www.fxa.dk/content
I en højkonjunktur er der naturligt nok lavvande i marketingbudgettet. Sådan er det. Men vi ved også, at alle højkonjunkturer afløses af en lavkonjunktur. Og lige nu er stigende inflation, krig i Europa og buldrende forsyningskrise med til at gøre fremtiden usikker for de fleste virksomheder. Om det resulterer i mindre aktivitet og direkte recession, kan vi som marketingfolk ikke sige noget klogt om. Men hvad vi ved er, at mange virksomheder i industrien ikke har forberedt sig tilstrækkeligt på de kommende tider, når det gælder leadgenerering.
Overvejelse nr. 1
Kender omverdenen jeres virksomhed?
Mange mellemstore virksomheder, der er udsprunget af en enkelt persons gode idé, eller har vokset sig store fra fx et lille smedeværksted, har historisk haft mindre styr på marketing og i stedet brugt det meste krudt på salg. Det klassiske kanvassalg, hvor dygtige sælgere har kørt landet tyndt og banket på kundernes døre, har båret forretningen. De tider er ovre. Virksomheder kan ikke længere nå sine kunder på denne måde, før konkurrenterne gør det. Spørgsmålet er, om jeres virksomhed overhovedet bliver set, før en potentiel kunde har besluttet sig for en leverandør? Ifølge HubSpots analyse ’State of Inbound 2022’ begynder 95% af alle handler med en Google-søgning. Uafhængigt af hvad der skal købes. Vi kender det alle; man skal have et par nye sko, et nyt køleskab eller en ny bil. Hvor starter jagten? På Google. Nye kunder vil ligeledes søge efter viden online, inden de beslutter sig for en leverandør indenfor industrielle komponenter, værktøjer eller noget andet.
Se rapporten her: https://www.hubspot.com/state-of-marketing
Det betyder, at de virksomheder der ikke er til stede med viden og indsigt, ikke bliver synlige. Selvom jeres website er nyt og flot, så vil det ikke tiltrække kunder, medmindre der er relevant indhold derpå, som besvarer kundens konkrete spørgsmål.
Derfor:
Vær synlig for kunden ved at have godt indhold og ved at være tilgængelig, når kunden efterspørger viden. Få søger efter en virksomhed - alle søger efter en løsning. Og løsningen for jer er lige her: Content marketing.
Overvejelse nr. 2
Er dine konkurrenter foran eller bagefter?
Vi hos FXA ser ofte, at vores industrikunder tror, at de er foran alle andre. Inden for marketing kan virkeligheden være, at de føler sig foran af den simple grund, at de ikke kender deres konkurrenters adfærd. Når det gælder content marketing, så kan det være skjult for konkurrenterne, hvor meget taletid man får med en potentiel kunde.
Det er både en trussel og en mulighed.
Truslen er selvfølgelig, at konkurrenterne kan være langt foran din virksomhed og plukke de bedste kundeleads for næsen af jer, uden at I opdager det. Kunden er sikkert ligeglad med, om de handler med virksomhed A eller B, men ikke ligeglad med hvilken vare og service de får. Det er netop de aktører i markedet, som evner at være synlige og relevante, når kunden har et behov, som løber med nye ordrer.
Det er samtidig en mulighed. En stor del af industrien er nemlig ikke helt spidse på content marketing, og vil derfor ikke være klar til at sætte ind med fornyet aktivitet, når krisen igen kræver det. Budskabet er, at de virksomheder der arbejder med personas, content marketing og targeting, vil være bedst gearet til at skaffe nye kundeleads.
Mere om targeting her: https://www.fxa.dk/blog-om-targeting
Derfor:
Udnyt det faktum, at de fleste industrivirksomheder endnu ikke har set lyset med content marketing. Og gør det, før dine konkurrenter også ser lyset.
Overvejelse nr. 3
Er din virksomhed gearet til content marketing?
Hvad skal der til for at komme i gang? Som udgangspunkt skal de kunder, du gerne vil have i tale, identificeres. Ikke som en bred målgruppe, men som helt konkrete personer. Indenfor content marketing taler man om begrebet personas. Det er en præcis beskrivelse af de 2-3 arketyper, vi gerne vil ramme med vores indhold. Et eksempel kan være, at vi vil have dialog med en projektleder, en ingeniør og en direktør. De beskrives med interesser, uddannelse, alder, køn og ikke mindst hvad din virksomhed kan hjælpe dem med i deres arbejde.
Personas bruges til at sikre at content marketing rammer helt præcist, både når det gælder indhold og annonceringsmålgruppe.
En anden vigtig forudsætning er, at jeres virksomhed er i stand til at generere løbende indhold, så der altid er aktivitet online. Det kan være en uoverstigelig barriere for mange organisationer. Vores erfaring er, at det primært handler om, at man ikke kan se skoven for bare træer. Mange historier bliver ikke fortalt, fordi de i virksomheden virker som en selvfølgelighed. Men noget, der er selvfølgeligt for en ingeniør i din virksomhed, kan være en vigtig detalje for en projektleder hos en ny kunde. Så fortæl historien.
Det er også vigtigt, at den tilstedeværelse I har online, repræsenterer jeres virksomheds produkter og værdier. Vil I gerne fremstå moderne og med ekspertise, så skal I måske ikke vise et luftfoto af fabrikken, men i stedet vise hvad I er gode til. Det er ikke afgørende, om man har en blå eller en rød hjemmeside, men det er vigtigt, at det man er, det man siger og det man viser er in-sync.